caroline-henderson_den-danske-sang
7. november 2019

Den Danske Sang…

Caroline Henderson er ved at lægge sidste hånd på ‘Den Danske Sang…’, som bliver hendes næste album.

“Det er mit første soloalbum på dansk nogensinde og man kan godt se dette som en slags søgen efter identitet. Gennem musik får man efter min mening en smutvej til et lands værdigrundlag, historie og folkesjæl. En rute og bevægelse som har optaget mig i hele mit liv. På albummet dykker jeg ned i den danske sangskat. Nogle af fortolkningerne er barberet helt ned og har et lyrisk nordisk jazzpræg. Andre har beats eller kor og symfoniorkester med i arrangementerne, tilsammen danner de en mosaik af et album”.

‘Den Danske Sang…’ udkommer på Carolines fødselsdag d. 28 februar i 2020. På baggrund af dette spiller hun en række koncerter i det nye år for at fejre udgivelsen.

Billetter til koncerterne kan findes her