Hairspray_Caroline_single_pressI marts 2016 kan man opleve Caroline Henderson med blonde krøller i rollen som Motormouth Maybelle i musicalen Hairspray i Tivoli.

Om Hairspray: Historien foregår i 1960´ernes USA. Tracy Turnblad, en stor teenager med stort hår og et endnu større hjerte, drømmer om at deltage i The Corny Collins Show. Tracy adskiller sig både i højde og drøjde fra de andre deltagere, men det standser hende ikke, og (selvfølgelig) overvinder hun alle fordomme. En fin og stadig vedkommende historie, som også berører datidens raceproblemer, med masser af skøn musik, fede vibes og dansenumre. Der er p.t. solgt over 20.000 billetter til forestillingen, som har premiere d. 10. marts 2016.

Hvem der skal spille hovedrollen Tracy, er endnu ikke offentliggjort, men i rollen som Tracys tykke, bekymrede mor har vi Martin Brygmann, som er gift med Wilbur alias Jesper Lohmann. Den kække Corny Collins spilles af Silas Holst, mens Lene Nystrøm agerer den forhenværende skønhedsdronning Velma og Julie Zangenberg hendes yndige datter. Læs mere om forestillingen og køb billetter her.
HS_cast_samlet_166x87mm_press