"...en vokal pragtpræstation, eminente fraseringer, formidling på højeste niveau"

Den Danske Sang ...

25 år efter at Caroline Henderson debuterede som solist med albummet ’Cinemataztic’, udsender hun sin første soloplade på dansk. ’Den danske sang’ er en auditiv historie om livet som rejse, om at blive adopteret af et nyt land, om at lære et nyt sprog og forstå sig selv på ny gennem det fremmede.

Hvornår er man dansk?
– og hvad betyder det?

For Caroline Henderson har musikken spillet en kæmpe rolle i den proces, og på den nye plade har Caroline valgt at dykke ned i den danske sangskat og fortolke nogle betydningsfulde sange, som for hende har været en kærlig vejviser i det ukendte.

Nogle af fortolkningerne er helt barberet ned og har et lyrisk nordisk jazzpræg. Andre har beats eller kor og symfoniorkester med i arrangementerne, som tilsammen danner en mosaik af et album.

”Jeg havde en inderlig lyst til at lave en personlig tidsrejse med musik, som indrammer mit syn på danskheden. Da jeg i sin tid kom til Danmark som brun indvandrer fra Sverige og desuden havde både Frankrig og USA med i bagagen, gav flytningen mig en nysgerrighed og sendte mig på ikke bare en fysisk, men også en mental rejse. Jeg slog ganske langsomt rødder. Og i dag er Danmark også mit land, mit sprog og min kultur, og mit dengang ensomme træ er nu blevet et stamtræ,” siger Caroline Henderson om ’Den danske sang’.

I foråret 2020 tager Caroline Henderson på turné med sangene fra albummet som omdrejnings­punkt. Billetter til forårsturnéen kan købes her.

Sangene

  1. Rejsen (Bent Fabricius Bjerre / Caroline Henderson)
  2. Nyt lys i mørket (Sebastian)
  3. Hvorfor er lykken så lunefuld (Karen Jönsson / Carl Viggo Meincke)
  4. Der var engang (Kai Normann Andersen / Viggo Barfoed)
  5. Hej søster (Trille)
  6. I aften (Karen Jönsson / Børge Müller)
  7. De evige tre (Caroline Henderson & Anders Stig Møller / Tove Ditlevsen)
  8. Gæster (Bent Axen / Jesper Jensen)
  9. Tit er jeg glad (Carl Nielsen / B.S. Ingemann)
  10. Den største sorg (Folkevise)
  11. Længsel efter Sverige (Benny Andersen)
  12. Nisseloftet (Nikolaj Hess, Daniel Franck, Jakob Høyer, August Wanngren)