I begyndelsen af 90’erne forlod en stålsat popprinsesse sin trone for at gå ned i en kælder på Frederiksberg med en excentrisk jazztrommeslager. De færreste forstod det.
Men da hun kom op igen, havde hun skabt et blåtonet elektronisk album, som rykkede grænserne for dansk mainstream, vandt syv Grammys, solgte i stakkevis, og rummede flere radiohits.
I 2015 fylder ‘Cinemataztic’ 20 år, og i den anledning bliver værket genudgivet og fejret med en helt ny EP, ‘Ménage à Trois’.
“Jeg fik den ide at samle trekløveret (Thomas Blachman og Kasper Winding) bag lyden fra dengang. Nysgerrigheden er den bedste drivkraft, for hvordan lyder man egentlig sammen efter to årtier? Kan man stadig inspirere hinanden?”
Tre intense måneder i en kollegial ménage à trois har resulteret i tre nye sange: ‘Lust’, ‘Devil To Pay’ og ‘Mortality’.
Tallet 3 slanger sig som den røde tråd fra Edens Have over en pikant trekant til tre(u)enigheden.
Med syv Grammys, et et salg på 140.000 eksemplarer og massive hits som ‘Made in Europe’ og ‘Kiss Me, Kiss Me, Kiss Me’ står ‘Cinemataztic både kunstnerisk og kommercielt som et af de vigtigste værker i nyere dansk pophistorie. Samtidig var albummet et personligt dokument over Carolines liv og forsøget på at finde et ståsted efter Ray Dee Ohh.
“Jeg var lost i 80’erne. Jeg kunne aldrig identificere mig med de der glade popsange. Både før og efter var det mit mål at beskæftige mig med musik der var filmisk og jazzet. Med 90’erne kommer temaer som AIDS, økonomisk nedtur, heroin og coke ind i musikken. Det var min tid, min generation, min hudfarve. Det var os, der var vokset op med eksperimenterende forældre. Nu fortalte vi om prisen. Jeg har boet forskellige steder, trukket på alle mulige kunstneriske indflydelser, kan forskellige sprog, har ben i både jazz, hiphop og pop,” siger Caroline om inspirationen fra bla. den amerikanske hiphopscene, og ikke mindst britisk triphop.
‘Ménage à Trois’ udkom d. 18. september sammen med en remastered udgave af ‘Cinemataztic’ på blå vinyl og digitalt.