Jazz Collection
Livsglæde, passion og kompromisløshed har været drivkraften bag Caroline Hendersons karriere, der har gjort hende til en af vor tids mest interessante og efterspurgte sangerinder – en ægte diva i jazz.
“My parents met at a jazz club in Stockholm. The legendary Nalen. My dad was the cool guy behind the drums, and mamma was the uptown blond in the audience. A most controversial combination in those days. Nevertheless, one thing led to another, and voila! God bless their child.”
Caroline Henderson om Jazz Collection
5 timer og 23 minutter
– i selskab med jazz divaen Caroline Henderson. Den 24. oktober 2011 udkom Jazz Collection med alle Caroline Hendersons anmelderroste jazzudgivelser, en DVD med en eksklusiv koncertoptagelse samt otte nye sange samlet i albummet Jazz, Love & Henderson.
I alt 5 timer og 23 minutter, der nok skal få nakkehårene til at rejse sig – igen.
Otte nye sange
Selvom Caroline Henderson nærmest er født i en jazzklub, skulle hun runde 40 før hun for alvor helligede sig kærligheden til jazz. Siden jazzdebuten Don´t Explain fra 2003 er det blevet til yderligere fem udgivelser og mere end 400 koncerter over hele verden. Med Boxsættet Jazz Collection ser Caroline Henderson tilbage på sit liv, både ved at samle de tidligere jazzudgivelser, men også i form af otte nye sange som hun har skrevet til koncertteaterforestillingen Jazz, Love & Henderson, der med Caroline selv i hovedrollen, får premiere den 20. januar 2012 på Østre Gasværk Teater.
Jazz, Love & Henderson
Udgivelsen Jazz, Love & Henderson markerer endnu et vendepunkt for Caroline Henderson. For første gang i mange år udsender hun et album med nykomponerede sange.